- Privat træning
- Fysisk træning
- Strandhåndbold
- Dommer
I denne blog vil vi have fokus på fire lidt mere alternative måder, hvor på at Gæstetræner.dk kan være behjælpelig. Den første er privat træning, som ikke er så udbredt i håndboldverdenen, men meget i andre sportsgrene. Er du forældre til et barn, som gerne vil træne ekstra, og måske ikke bliver 100 % udfordret i hverdagen, kan det være en ide at booke en gæstetræner. Med det alsidige udvalg af gæstetrænere, vil der sikkert være en, som kan udvikle og motivere dit barn, og flytte ham/hende i den rigtige retning.
En anden type træning, som en del af gæstetrænerne har stor viden inden for, er fysisk træning. Dette gælder både styrke- og konditionstræning, men også skadesforebyggende. Mange af gæstetrænerne har igennem deres karriere, prøvet mange forskellige typer fysisk træning, og har derfor en god ide om hvad der virker og ikke virker i praksis. De kan derfor komme med gode og konkrete input til den fysiske træning, og hvordan det kan implementeres i den daglige træning. Den forkerte fysiske træning kan nemlig både være spild af tid og ressourcer, samtidig med det i værste fald kan overbelaste spillerne, så de bliver skadet. Gæstetrænere med store kompetencer indenfor det fysiske er f.eks. Mogens Weis fra Ajax, Mark Bendixen fra Ribe-Esbjerg HH og Helena Løjborg fra Sønderjyske.
Den tredje type er strandhåndbold, der efterhånden er blevet en fast del af sommeren med stævner over hele landet. Ønsker du og dit hold derfor at lære mere om piruetter, 2 point scoringer etc., kan vi anbefale strandlandsholdsspilleren Nicolai Mortensen eller Martin Hjortshøj, som er en del trænerteamet på strandlandsholdet.
I modsætningen til de tidligere scenarier, har det sidste scenarie i dette afsnit af bloggen ikke fokus på træning, men på det at være dommer. På gæstetræner.dk kan du nemlig finde dommere, der har dømt i de bedste rækker. De vil gerne fortælle om hvordan det er at have et af de mest udskældte job i håndboldverdenen, som sjældent kan gøres godt nok. Hvordan håndterer de sådan et pres, og hvor meget træning kræver det egentlig for at være topdommer i Danmark. Dette er nok nogle af de interessante spørgsmål, som du og de andre i klubben kan få svar på, hvis du booker en dommer til et foredrag. Det kunne f.eks. være til Kasper Kolstrup Møller.
Flere gode grunde følger i næste uge 🙂